søndag den 29. marts 2009

13e uge 4: AccessScience

13e står i de kommende uger i naturvidenskabens tegn.

  • McGraw-Hill rykket ud på nettet -de gedigne naturvidenskabelige artikler fra 10. udgaven af Encyclopedia of Science and Technology
  • artikler fra Yearbook of Science and Technology
  • artikler fra ScienceNews - som i øvrigt også er frit tilgængeligt på nettet.
    - samlet i AccessScience suppleret med de muligheder som elektronikken giver.

I AccessScience finder du altså viden om forskellige emner inden for naturvidenskaberne (både eksakte og anvendte), fx matematik, astronomi, medicin, psykiatri, psykologi, landbrug og veterinærmedicin.

AccessScience henvender sig både til studerende og fagfolk.
I forhold til Science Resource Center som vi senere skal se på ligger indholdet i AccessScience på et højere niveau.

Lær AccessScience at kende.
Start fx på www.roskildebib.dk ...Selvbetjening - e-resurser osv...
Find dine høretelefoner til PC'en frem, hvis du ikke sidder et sted hvor du må støje lidt og start så med at...
se demovideoen
Du finder "Site Demo" øverst til højre i AccessScience. Det tager 5-10 minutter i alt, men tiden er givet godt ud.
Kan du ikke få fat i hørebøfferne kan du se Fjernadgang.dk's gennemgang, her står speaket på skærmen - desuden er den på dansk.
De 2 gennemgange supplerer i øvrigt hinanden.

Prøv så selv at lave nogle søgninger

Lav en meget bred søgning for at se hvordan resultatet bliver præsenteret.
Søg fx på cancer.

Bemærk at resultatet er delt op i underkategorier, fx ”Encyclopedia Articles”, ”Research Updates” (artikler fra McGraw-Hill Yearbooks, altså nyere forskningsresultater) samt "Multimedia".

Prøv at klikke ind på links for hver af de forskellige kategorier for en hurtig orientering.

  • Søgning i AccessScience er en såkaldt ”semantic search.
    Foretager du en søgning i inputfeltet vil søgeresultatet indeholde resultater både på dit søgeord samt synonomer til ordet.
    Prøv fx at skrive h2o i søgefeltet og se resultatlisten (H2O er formlen for vand).
  • Prøv at skrive fx beer yeast - du bliver bedt om at relatere din søgning til et specifikt emne eller at lave en full-text-søgning.
  • En mere præcis søgning foregår altså gå i "Avanced search" og du kan foretage søgningen i fx ”Full text Search”. Gentager du nu søgningen får du også resulter, hvor kun det ene ord eller ingen af ordene (!) forekommer – altså måske ikke lige det søgeresultat du forventede. Men i "Advanced search" kan du benytte de boolske operatorer and, or, not.
    Søg nu på beer and yeast.
  • Prøv selv at sammenligne de to søgeresultater.

Studycenter
Under fanebladet ”Studycenter” ligger forskellig hjælp til de studerende (high school).

  • ”Topical Study Guide” samlng af artikler fra basen som giver den studerende et overblik over et bredere emne fx miljø (Enviromental Science Study Guide).
  • ”AP Study Guides” oversigtsartikler -fx pm elektromagnetiske, molekylær genetik, forureningstyper.
  • Til disse artikler hører quizzer.
    Prøv at gennemføre én af dem (”Take quiz”).

Biographies

  • Prøv at finde biografiske oplysninger om fx René Descartes.
    Bemærk at du udover den biografiske artikel får henvisninger til ”For further study” i højremenuen.

Multimedia

  • Vælg et emne og se animationen, fx: Optics - the eye

Husk
---at anbefale AccessScience i hvert fald til studerende og gymnasielærere.
---fortælle brugerne, hvordan de kommer ind hjemmefra - evt via Hjernebasen.dk i stedet for at de skal huske, hvor på hjemmesiden ...

Og så til ugens gulerod, der som lovet er af den lifligt syndige slags.

Spørgsmål, hvis svar mailes til 13eresurser@gmail.com lyder:

  • Jeg har set i basen og på hylden, men det lader ikke til der er noget hjemme om fotosyntese - findes der noget i AccessScience?

  • Jeg skal bruge noget om Otto Lummer. Han var forsker omkring 1900-tallet, tror jeg. Jeg skal nemlig bruge noget om hans arbejde og hvordan det har forbindelse til andre forskeres arbejde. Kan AccessScience bruges?

tirsdag den 24. marts 2009

Europa World Plus

13e fortsætter i det globale miljø.
Efter at have læst alverdens aviser er du måske blevet nysgerrig efter at vide, hvordan et bestemt land er skruet sammen, samfundsmæssig, økonomisk politisk eller på anden måde. Og måske vil du endda gå så vidt som at interesse dig for den region af verden som landet ligger i, fordi du gerne vil se tingene i et større perspektiv.

Til det brug er Europa World Plus det perfekte valg.
Nu skulle man jo ud fra navnet Europa tro, at oplysningerne i e-resursen er begrænset til vores del af verden, men Europa er navnet på det foretagende der står bag.

Resursen finder du som sædvanligt via http://www.roskildebib.dk/ -> selvbetjening->e-resurser osv. eller hvis du kender basemappen: M:\Kulturforvaltningen\Bibliotek\Central Formidling\Voksenafdeling\basegruppen\Basemappen

I den venstre kolonne har du mange forskellige valgmuligheder, vælg f.eks
The Far East and Australasia
Man får så en række menupunkter med meget bred spændvidde lige fra hvordan menneskerettighederne har det i området til hvilke miljømæssige udfordringer man står over for.
Derunder oplistes så en række organisationer, internationale som regionale der arbejder i området.
Og til allersidst kommer i alfabetisk rækkefølge de lande der ligger i området
- og alt er selvfølgelig klikbart.

Her kan du så f.eks vælge The Peoples Republic of China.

Alle landebeskrivelserne er stillet op på samme måde og er meget informative. Især afsnittet Recent History er godt, hvis man vil have et indtryk af nyere tids forhold.

Hvis du vil krydstjekke udvalget af kinesiske aviser i Library PressDisplay med den liste som Europa World Plus har, kan du gøre det sådan:
Vælg Directory: Society and Media -> The Press->Principal Newspapers og fra denne liste kan du komme til internetudgaven af avisen.


Og så til ugens gulerod, der som lovet IGEN er af den lifligt syndige slags.


Ugens spørgsmål, hvis svar mailes til 13eresurser@gmail.com lyder:

Vi undrer os over om kineserne kan læse disse aviser og vil gerne vide hvor mange analfabeter (helt eller delvis) var der ca. i Kina i 2003? Altså ifølge Europa World Plus

Tip: Kig under Directory: Society and Media

I øvrigt: Tjek ved lejlighed alle de andre muligheder på Europa World Plus, f.eks muligheden for at sammenligne statistik mellem lande inden for forskellige områder

torsdag den 19. marts 2009

Library PressDisplay

13e byder i denne uge på en gratis tur rundt i en af verdens mest velassorterede aviskiosker. Og den ligger bare 40 centimeter og 8 klik (jeg har talt dem) væk. Det gør den iøvrigt også for vores brugere via fjernadgang.

800 aviser 
fra 81 lande 
på 38 forskellige sprog.!!

Aviserne lægges op og kan ofte læses inden de overhovedet er på gaden i deres respektive hjemlande. Herefter er de tilgængelige i 60 dage.

Aviserne ser ud helt som de trykte udgaver og i modsætning til de gratis netudgaver, som de fleste aviser også har, så kan du altså her læse alle artiklerne og ikke kun et udpluk. Til gengæld har netaviserne så en del andet indhold, - temaer, links mv. - som ikke findes i papirudgaven og altså derfor heller ikke i PressDisplay.

Specialiteter
PressDisplay giver adgang til en række smarte muligheder som hverken papir - eller netudgaverne har. F.eks oversættelse til andre sprog, zoomfunktion, digital oplæsning og muligheden for at dele artikler via mail eller blog. Og så kan man selvfølgelig også printe enkeltartikler ud.Ikke alle aviser giver adgang til disse muligheder, men dem der gør kan du kende på det lille sorte og røde ikon ud for titlen.

Lær PressDisplay at kende. Start på www.roskildebib.dk
...Selvbetjening - e-resurser osv...
Find dine høretelefoner til PC'en frem, hvis du ikke sidder et sted hvor du må støje lidt og start så med at...

...Se demovideoen
Du finder den øverst til venstre i LPD. Demoen er delt op i overskuelige klip og kan varmt anbefales. Den bringer dig hele vejen rundt på en let og overskuelig måde, og jeg fik selv meget at vide som jeg ikke vidste i forvejen. Det tager ca. 10 minutter i alt, men tiden er givet godt ud.

Prøv så selv
1. Vælg en avis som er markeret med det lille sort-røde ikon (Smart Navigation):
Bladr frem og tilbage. Forstør teksten, klik på en overskrift. Undersøg de forskellige knappers funktioner. Prøv også at maile en artikel til dig selv og test printfunktionerne...osv. osv. osv.

2. Få en artikel i avisen læst højt. Hvordan synes du det lyder?

3. Få en artikel i avisen oversat til et andet sprog. Prøv f.eks at oversætte en artikel fra Pravda til engelsk.

4. Prøv at søge
Start med et enkelt ord og læg mærke til at den avancerede søgemulighed dukker op i venstre spalte. Herfra kan du f.eks vælge at skifte over til avanceret (hvor du blandt andet kan søge på fraser!)

Find artikler fra en aktuel sag f.eks urolighederne i Gaza eller find artikler fra den seneste måned om illegal invandring over den Mexikansk/Amerikanske grænse. (et emne der for tiden dukker op ret ofte i forbindelse med gymnasieopgaver). Start med søgeord som: american mexican border illegal immigrants....eller find selv på nogle.

OBS! Googles oversætter kan være et godt og hurtigt værktøj, hvis man er i bekneb for søgeord på andre sprog end dansk. Søg den frem i Google enten som Google Oversæt eller Google Translate.

Åbn ét af hitsene fra din LPD-søgning.
Prøv også at filtrere en søgning vha de avancerede muligheder i venstrespalten. F.eks kan du vælge at dit/dine søgeord skal forekomme i overskrifterne.

Overvej...
-At anbefale PressDisplay til ”sprogkursus-folket” ....og gymnasielærere i både sprog og samfundsfag. At læse aviser er en god måde at komme ind i et lands sprog og kultur på. Måske sprogundervisere også vil sætte pris på oplæsningsfunktionen?

-At anbefale PressDisplay til lånere af udenlandsk herkomst.
Søgegrænsefladen kan udover engelsk også indstilles til fransk, spansk, tysk, italiensk, russisk og arabisk. (se det lille flag i øverste højre hjørne).

-At anbefale PressDisplay til studerende. 
Især i forbindelse med samfundsfagsopgaver, hvor der er behov for viden om forholdene i et land – her og nu? Eller om hvordan en helt aktuel sag behandles i forskellige landes aviser? Hvordan behandles f.eks en international krise i de russiske aviser ? - Husk på basens oversættelsesfacilitet.

...andre ????

Og så til ugens gulerod, der som lovet er af den lifligt syndige slags.

Ugens spørgsmål, hvis svar mailes til 13eresurser@gmail.com lyder:
Hvor mange kinsesiske aviser kan LPD tilbyde og kan man få nogen af dem læst op?




Iøvrigt
Børsen, JP, Ekstrabladet og Politiken findes også i LPD. Desværre kan de af forlagsrettighedsmæssige grunde ikke læses fra PCere med danske ip adresser.

Aviser på urdu er desværre ikke repræsenteret.

mandag den 16. marts 2009

13e Generelt om Licenser

Hvad er en licens?
En betalingsbelagt database forhandlet med en udbyder, og stillet til rådighed fra bibliotekernes hjemmeside. Databaserne består typisk af en samling af store informationsmængder f.eks:
Tidsskriftsbase som Masterfile med ca. 2000 tss. i fuld tekst
Decideret bogbaser herunder fagspecifikke – Safaribooks– med sine ca. 4-500 It-bøger.
Leksikale værker som Oxford Reference Online
I alt dækkende mange emneområder og til brug for mange formål.

Hvorfor bruge licenser?
Der er generelt tale om kvalitetsinformation d.v.s. materialer redigeret og udarbejdet af fagfolk. Samtidig udgivet af anerkendte forlag. Kriterier som altid har indgået som en del af materialevalget.
Endvidere er der mange ”gamle kendinge”, nu bare formidlet via en anden platform. Vi er vant til hurtigt at overskue en bog ud fra registre, kolofon m.v. Her skal vi godt nok overskue de forskellige brugergrænseflader og søgefunktioner. Men vi behøver ikke nødvendigvis at kende hvert enkelt lille hjørne af licenserne. Det vigtigste er nok at kende til de basale søgefunktioner samt ikke mindst at erhverve sig et overblik over, hvad man kan forvente sig at finde af informationer.
Fordele:
Giver – i modsætning til andre søgemaskiner – adgang til materiale der er underlagt ophavsretten. Næsten alle de materialer bibliotekerne indkøber og udlåner i dag er underlagt ophavsretten!
24 timers adgang 365 dage om året – ved licenser der har fjernadgang.
Altid tilgængeligt og opdateret.
Afgrænset og redigeret materiale – og dermed i modsætning til f.eks. Google – meget præcise og brugbare resultater.

Hvilke typer af adgang?
Databaserne er altid tilgængelige fra bibliotekerne. Flere databaser giver endvidere mulighed for at koble sig på hjemmefra, eller mere korrekt uden at behøve at være fysisk tilstede på biblioteket, dvs. Fjernadgang.

De fleste danske databaser, f.eks. Infomedia må kun benyttes fra bibliotekerne, mens praktisk taget alle udenlandske/engelsksprogede også har fjernadgang f.eks. Masterfile.
Forklaringen er hovedsagligt begrundet i at markedet ikke er så stort for danske databaser, i forhold til at de engelsksprogede landes markedspotentiale mere eller mindre er hele verden.
Det skal dog siges, at vi med årene også har fået Fjernadgang til flere danske produkter f.eks. Faktalink og Danske dyr.

Fjernadgangsmodellen for folkebiblioteker stammer oprindeligt fra, at man gav adgang til alle studerende, hjemmefra, tilknyttet et universitet en såkaldt Campus-model.
På folkebiblioteksområdet er ”Campus-modellen” blevet til en kommunal model.
Aftalen er, at borgere der har bopæl i kommunen samt er registrerede som låner (med PIN-kode) har Fjernadgang.

Hvordan formidler vi licenserne på Roskilde Bibliotekerne
Vi formidler vores licenser fra vores hjemmeside http://www.roskildebib.dk/selvbetjening/eresurser.aspx

Der er en overordnet emneindgang, en alfabetisk indgang til den enkelte database samt en liste over e-resurser med adgang hjemmefra. Ved hver e-resurse er der en kort beskrivelse.

Den tekniske adgang sker via IP-adresser. Det betyder at man ikke skal indtaste specielle passwords til de enkelte databaser. Ved Fjernadgang har vi et såkaldt autentificeringsprogram – EZProxy – som er indstillet til at skelne mellem om borgeren sidder på et bibliotek eller om man logger sig ind udefra. Hvis man logger sig ind udefra tjekker programmet om borgeren er registreret som låner, har PIN-kode samt om vedkommende er bosat i kommunen. Først da kan man få adgang hjemmefra.

Brug Basemappen
I basemappen som ligger på M:// kulturforvaltningen/bibliotek/central formidling/voksenafdelingen/basegruppen/basemappen kan du finde oplysninger om de enkelte e-resurser. Du kan se om der er adgang hjemmefra til den pågældende e-resurse eller om du skal bruge et login for at låneren kan komme ind i e-resursen. På nogle e-resurser ligger der også vejledninger. Der ligger oplysninger om abonnementsform, abonnementsperiode etc.

Formidling af licenserne?
Så er vi fremme ved formålet med 13e
Formidling af licenserne er vanskelig, bl.a. fordi materialerne næsten er ”usynlige” i det fysiske bibliotek og til dels også i det virtuelle bibliotek. En forudsætning for formidling overfor brugerne, udover formidlingen virtuelt, at vi som bibliotekspersonale har et stort kendskab til dem og formår at inddrage dem i den daglige formidling. Det er meget vigtigt, at vi får dem forankret i bibliotekerne.
Groft sagt kan vi sige at vi p.t. ”kun” har tilgængeliggjort licenserne, men at vi mangler at få dem ordentligt formidlet.
Den ”mentale barriere” kan kun overvindes ved at erhverve sig et større kendskab.
Vi satser i første omgang på at bibliotekspersonalet får større kendskab til området.

Andre tiltag:
· Aktivt inddrage licenserne i hverdagen.
· Aktivt inkorporerer dem, når man formidler på vores hjemmeside, f.eks. hvis vi laver en hjemmeside til brugerne om aktuelle temaer – Valg i USA -. Her kunne man f.eks. inddrage Faktalink, og Masterfile. Det er muligt – i de fleste databaser – at linke dybt, d.v.s. direkte til artiklen m.v.
· Samsøgning: Er et af de fremtidige vigtigste værktøjer til ”ægte” inkorporering af licenserne i vores hjemmeside. Samsøgning kan kort forklares ved, at når brugerne søger efter materialer på vores hjemmeside, får de automatisk også referencer til alle de databaser hvor der er poster om det emne/forfatter der søges på.

Der kan være andre tiltag. De vil komme frem, når man dagligt arbejder med databaserne.

Vi håber, at der i dette forløb vil komme mange forslag og kreative ideer. Vi vil meget gerne modtage så mange som muligt.

I er meget velkomne til at komme med spørgsmål. Send mig en mail på traceypavitt@roskilde.dk

Opgave 1.

· Hvad er brugernavn og adgangskoden til Web-direct?

Send en mail med svaret til 13eresurser@gmail.com senest den 22 marts og deltag i lodtrækningen hvor du har chancen for at vinde noget rigtig lækkertJ

Vinderen vil blive offentliggjort på http://roskildeseresurser.blogspot.com/ den følgende mandag.

mandag den 2. marts 2009

Velkommen til 13E

Hvad er nu det for noget?
13E er et læringsforløb bygget efter samme model som 23-ting. Her handler det bare ikke om at stifte bekendtskab med og eksperimentere med sociale teknologier, men med..., ja rigtigt gættet: E-resurser.

Hvorfor nu det?
Fordi det kan komme vores lånere til gavn. Jo mere vi ved og jo mere fortrolige vi selv er med hvad vi har, jo bedre kan vi "pushe" det over udlånsbordet. Nogle af vores e-resurser er rent guld for vores brugere. Men hvis de ikke ved det findes, hvad det kan bruges til og hvordan, så får ingen fuld valuta for vores mange licenskroner.

Hvornår og hvor længe?
13e Starter mandag den 16. marts og kører frem til 15. juni.

Kan jeg ikke bare kigge på de e-resurser en gang når der kommer to torsdage i en uge og min flex er i minus?
Jo, det kan du sagtens. Det vil vi ikke forhindre nogen i. Bestemt ikke. Men vi kender det vist godt, det der med at intentionerne ikke fejler det mindste men at hukommelsen og presset fra alle andre, lige så vigtige, ting har det med at komme foran i køen af "things to do". Derfor er 13e et tilbud om en guided tur opdelt i tilpas små "hapsere", så man på tretten uger når igennem en stor del af vores vigtigste e-resurser uden at skulle huske på det selv. Vi lover at din samvittighed, i det mindste hvad e-resurser angår, vil være hvid som sne når du er færdig :-)

Hvordan foregår det?
På helt samme måde som 23-ting. Næsten. Hver mandag vil der lande en mail i din indbakke. Heri vil der være et link til denne blog. Så behøver du nemlig ikke engang huske adressen på den. Her vil ugens e-resurse ligge øverst med en lille præsentation og en række "prøv lige det" øvelser. Der vil også være en lille nem opgave. Svaret på den sender du til 13eresurser@gmail.com. Så er du med i ugens lodtrækning om en plade lækker chokolade.

Så enkelt er det. Vi håber selvfølgelig at du får lyst til at bruge lidt mere end de ti minutter øvelserne tager, på at prøve ting af. Finder du ud af noget du ikke lige selv vidste, så regn med at du helt sikkert ikke er den eneste og del det med os andre ved at lægge en kommentar nedenunder blogposten. Du må iøvrigt også gerne kommentere i bloggen hvis du har spørgsmål. Der vil næsten altid være en kollega, der kender svaret.

Konkurrencen?
Når de tretten uger er gået og vi er ved vejs ende trækker vi lod blandt alle, der har svaret på alle 13 opgaver. Præmien er en overraskelse, men den vil være umagen værd. Hvis du ikke når at svare på én eller flere opgaver i den uge de er aktuelle, så fortvivl ikke. Send bare svaret når det passer dig. Du er ikke udelukket fra konkurrencen af den grund. Det er nemlig først for sent at være med når vi er helt færdige med forløbet.

Vi håber alle vil støde på rigtigt mange "aha-så det kan man også og en hel del "det vidste jeg faktisk ikke, men det var da smart", eller hvad med en "det her har jeg faktisk lige haft en låner der kunne have brugt"....Vi håber med andre ord det vil blive både lærerigt og sjovt ( og, ja - det må faktisk godt være sjovt)