onsdag den 8. oktober 2008

Koffein - med kemiske briller

I går kom der en ung mand, der havde brug for viden om koffein, men med kemiske briller på. Jeg fandt noget til ham dels i Gyldendal Online/encyclopædien og dels i Science Resource Center (især en lang god artikel) og endelig i AccessScience.

Alt i alt gik han herfra med en del sider han kunne bruge til noget.

Venlig hilsen
Karen-Margrethe Revsbæk

lørdag den 27. september 2008

Historisk matematik

To gymnasiepiger (Katedralskolen) Studieretningsprojekt - afklaring inden problemformuleringen skal afleveres i næste uge. Om historisk matematik. De fik hele udtrækket med pjecer.

Venlig hilsen
Anne

fredag den 26. september 2008

e-resurse-kampagne 08

I dag 26.9.08 en mail fra en låner på Bernadottegården. Han havde set vores "annonce" i Fjordbyerne og var interesseret i at bruge det "en gang imellem" . Han kunne dog ikke finde det på hjemmesiden og kunne heller ikke finde ud ad af CPR/pinkode.

Han fik linket til siden med baser med fjernadgang og vejledning i log ind (og tak for hans interesse!)

Venlig hilsen
Anne

mandag den 22. september 2008

Hjernebasen

Allerede 1 vagt i kampagneugen fik jeg 2 gange brugt hjernebasen.dk.
2 piger fra Vilvorde, dyrepasseruddannelsen skulle bruge verdens-dyr.dk og boede ikke i Roskilde Kommune. Så kunne vi fluks finde deres hjemkommune og konstatere at den ene også havde verdens-dyr.dk. Hun skulle så blot tjekke op på sin pinkode.

Charlotte

lørdag den 28. juni 2008

Safari Books

Fik spørgsmålet om linux og cluster. Vi har kun noget om linux.
Det skulle være mere avanceret litteratur. Vi gik også lige på netpunkt og der var ikke en titel som låneren brændte varm på.
Viste så Safaribooks under e-resurcer. Låneren blev glad - bortset fra at han hellere ville ha' haft en bog i hånden, da han ikke skulle ha' sin pc med på ferie.
Venlig hilsen
Marianne

søndag den 25. maj 2008

En spansk roman om illegale flygtninge fra Afrika.

24.5 fik jeg lånerspørgsmålet:
En spansk roman om illegale flygtninge fra Afrika.
Det var en gymnasielærer, der skulle bruge en spansk tekst til eksamen på gymnasiet.
ved at google stødte jeg på Tahar Ben Jelloun, som jo desværre skriver på fransk.
Jeg endte med, efter forgæves at have ledt i netpunkt, googlet at sende ham 2 artikler fra
LibraryPressdisplay. Alternativt ønskede han en artikel.
Marianne

mandag den 19. maj 2008

Kunstig befrugtning og menstruation

3.g'er med biologi på højniveau kom med en litteraturliste, hvor det nyeste var fra 2002. Der er faktisk ikke meget at komme efter, men i AccessScience findes glimrende artikler og den er så velsignet let at bruge. Vi nåede ikke Science resource Center, men den er svær at bruge, man skal huske så meget besværligt.

tirsdag den 22. april 2008

Om E-resurser og foldere

I dag havde jeg to gymnasieelever, der skulle have artikler på engelsk om anthrax. Jeg viste dem e-resurser, herunder masterfile og acess science. Den var de helt med på - ville prøve hjemmefra, og var tilfredse. MEN - der var ikke foldere i Rotunden, så jeg måtte ind og rode på Charlottes bogvogn - undskyld Charlotte!
Vi får nok et endnu bedre resultat, hvis vi flux kan fremtrylle foldere og vejledninger, især når man opfordrer til brug hjemmefra.
Anne

mandag den 14. april 2008

Kloning og Access science

Min håbefulde gymnaie-pode havde et AT-forløb om kloning. Han og gruppen blev rigtig glade for Access Science

tirsdag den 8. april 2008

Vindmøller

En hel htx kom en dag og skulle have "alt om vindmøller". Når de første 2 er gået med "alt" er jo borte, så det ikke let. Men så er det jo skønt at kunne bruge Access Science og Science Resource Center. De 2 hold jeg talte med var straks med på fjernadgang.

lørdag den 29. marts 2008

LibraryPressDisplay

Library display: Chicago Tribune. Med hjælp fra Lis lykkedes det. Det var længe siden nogen af os havde brugt den.
Christa

fredag den 14. marts 2008

bordblendere og stavblendere

Fandt test på bordblendere fra Tænk - det er lidt som om de lånere der kommer for at få en test kun kommer for det og måske ikke kommer her ellers.

tirsdag den 19. februar 2008

Et lille spørgsmål og en lille solstråle.

Og hvorfor er det lige at vi ikke selv kan gå ind på bloggen?
Fakta- link er næsten altid en god overraskelse at vise frem. Ung pige med tørklæde skulle skrive opgave om æresdrab og tvangsægteskaber. 2 rigtig gode Faktalinks og godt med bøger hjemme.
Og så kan jeg ikke lige huske hvornår jeg skulle på, men jeg melder ud hvis jeg videreformidler en e-resurce.
/Marianne S.

tirsdag den 12. februar 2008

Logbog mandag 11.02 aftenvagt på Viby Bibliotek 14-20

På min vagt i går havde jeg en mor som kom på hendes datters vegne. Datteren havde bestilt en bog om Zimbabwe i sidste uge og den var ikke dukket op endnu og det hastede ret meget med at få den for hendes opgave skulle være færdig på fredag. Hun gik i syvende klasse og skulle skrive om Mugabe og hans styreform.
Jeg ringede til Roskilde Bibliotek og snakkede med Hanne Bjørn og hun ledte efter bogen men den var ikke på sin plads. Hanne foreslog mig at vise låneren Europa World Plus. Jeg søgte lidt i Europa World Plus på Mugabe og Zimbabwe og fandt også noget jeg mente hun kunne bruge men moren mente det var for svært for hendes datter da det var på engelsk. Men jeg viste hende hvordan hun skulle komme ind på siden og sagde at hendes datter var velkommen til at komme op på biblioteket hvis hun skulle have hjælp til at søge i basen. Så det endte med at hun skrev adressen ned for måske kunne hendes datter godt bruge det alligevel.

Tracey

mandag den 11. februar 2008

Logbog - søndag 10.02.08

Har i dag for anden gang i løbet af få dage brugt Accesscience

1. Lnr siger, at der i kemigruppen står noget om noget på nettet:
Bingo: brug hjemmefra: altså med det nummer jeg bruger, når jeg låner bøger

2. Stor dreng: Noget om magnetisme - - på et mere udviklet niveau end vores bøger. AS var lige i øjet (også her brug hjemmefra)

Venlig hilsen
HM

Succesoplevelse fra Birthe

Hej

Jeg har lige læst bloggen, så jeg synes, der er brug for lidt succesoplevelser:
Bestilling på artikel fra Ugeskrift for retsvæsen fra Hvalsø - Godt nok er Thomson-adgangen dyr, men hvor er den nem og overskuelig at arbejde med

Venlig hilsen Birthe

torsdag den 7. februar 2008

Logbog onsdag 6.2.08 - vagt 16-19

Absolut ingenting - ikke så meget som et enkelt Faktalink, til trods for at der var travlt.

Venlig hilsen
Anne Elholm

onsdag den 6. februar 2008

Logbog tirsdag d. 5.2.08, vagt 15-19

En travl aftenvagt,- men næsten ingen brug af e-resourcer. Masser af magasin, en enkelt faktalink og infomedia og to gange litteratursiden var hvad det kunne snige sig op på.

SJS

Logbog tirsdag d. 5.2.08, vagt 10-12

På min vagt i dag brugte jeg kun netpunkt og Rosa.

Vh
Christa

tirsdag den 5. februar 2008

Logbog Mandag d. 4.2.08, vagt 15-19

Det tegnede til at blive en stille, lidt kedelig aftenvagt. Jeg havde netop sat mig bag bordet ved computeren, da telefonen ringede…
Det var en kvinde, som spurgte om vi havde filmen Rob Roy. Desværre nej, kun filmmusik. Jeg foreslog hende at forsøge sig selv i bibliotek.dk, hvilket hun tog glad imod.

Telefonen ringede igen. En mildest talt svært forståelig mandsstemme spurgte mig, om jeg kunne hjælpe ham med et telefonnummer til en kontorartikelforretning i Store Kongensgade i København. Gadenummeret kendte han ikke. Jeg forsøgte via Krak.dk og fandt noget han var tilfreds med.


Venlig hilsen
Thea

mandag den 4. februar 2008

Logbog Torsdag 31.01 - vagt 16-19

På aftenvagten var der absolut ikke mulighed for at bruge vores e-resurser. Jeg var dog i Libris i forbindelse med en emnebstilling, som lå i bakken. Her var bestillingsmuligheden lukket i 2 dage pga versionsskift, så jeg måtte maile til det aktuelle bibliotek.

Charlotte

fredag den 1. februar 2008

Logbog torsdag 31.01.08 - vagt 15-19

Jeg må med skam at melde, tilstå at jeg glemte alt om logbog den 31.1. Men hvis det kan bruges til noget vil jeg da gerne bidrage med et par historier fra den nærmeste fortid:
1. Låner skal skrive en opgave i matematik og historie og leder efter bøger om matematikeren Erastosthenes, der beregnede jordens omkreds et par hundrede år før Kristi Fødsel. Vores bogsamling havde ikke meget at byde på, men det havde AccessScience. Meget fin og fyldig artikel med links til senere matematikere og astronomer, der havde beskæftiget sig med samme emne.
2. Lærer (handelskole/gym) leder efter information om Bolivia. Han er selv nået frem til et par rejseguides og ét af de der små svenske markedsorienteringshæfter. Han mener det nok er fint, eftersom han "bare" har brug for fakta, men den lader han ligge efter jeg har vist ham at han har adgang til Europa Yearbook. Imens viser det sig at han faktisk skal lave et fællesforløb med engelsklæreren, så han får lige Masterfile Premier og Library Press Display med også. Han griflede i ét væk, og jeg tror faktisk nærmest han glædede sig lidt til at komme hjem og demonstrere for både kollega/elever :-)
Og så har jeg vel henvist et mindre ocean af opgaveskrivere til Faktalink, men hvem har ikke det. Jeg har også kastet AccessScience i hovedet på rigtigt mange, og foreslået dem at de skulle lege lidt med den derhjemme som supplement til de bøger vi ellers havde fundet.

Hmm....var det mon det?
Jeg synes generelt at der er nogen baser der er nemmere at sælge end andre, og det hænger sikkert sammen med hvilke man kender bedst selv. Jo mere fortrolige vi er med baserne, jo lettere får vi dem ud over rampen. Meget basalt vel egentlig :-)
/HB

onsdag den 30. januar 2008

Logbog Onsdag d. 30.1. - vagt kl. 12-15

Det begyndte stille og roligt og meget lidt e-agtigt med at jeg blev nød til at spørge Bente C om den korrekte udtale på "Coelho".
Jeg benyttede efterfølgende krak.dk til at hjælp en ældre dame med finde ud af om en person stadig boede på samme adresse plus et eventuelt telefonnummer. Personens adresse blev verificeret, men jeg er selv stadig lidt usikker på hvor godt opdateret Kraks personfinder egentlig er.
Tre unge piger skulle bruger information om jordskælv til en orientering-opgave. Det præcise mål var de ret usikre på, så jeg gav den en specifik placering på en bog (der var ikke mange hjemme) og nævnte for dem at børnebiblioteket også lå inde med et par bøger om emnet. Samtidigt fortalte jeg dem om Faktalink og de lod til at tage det som et godt alternativ de ville kigge mere på. Jeg var tæt på at glemme at nævne fjernadgangen til den, men Bente C var opmærksom.
Jeg så ikke mere til dem, så enter vandrer de stadig fortabt rundt mellem hylderne eller også fandt de noget de kunne bruge.
I min time blandt skønlitteraturen fik jeg igen brug for en e-resurse: litteratursiden.dk.
En bruger ledte efter en bestemt bogserie der mindede om Hulebjørnens Klan, så jeg hev fat i "Noget der ligner..." (jeg har aldrig selv læst Hulebjørnens Klan, eller noget jeg tror ligner (jeg har dog set filmen engang i dansk da jeg gik i 5. klasse tror jeg).
Om det var den rigtige serie vi fandt frem til ved jeg ikke, men brugeren fandt noget hun lod til at synes var spændende (Mary Macky), så der var tilfredshed at spore.
/Lars SN

Logbog Tirsdag d.29.1. - vagt kl.15-19

På min aftenvagt d. 29.1. var der absolut ingen lånerhenvendelser, som gav anledning til at berskæftige sig med e-resurser. Susanne, som også var på vagt, spugte om I havde lagt informationsfilm på BibStream.
Venlig hilsen Vibeke Hove Hansen

Logbog Tirsdag d.29.1. - vagt kl.12-15

En stille vagt, hvor der ikke var meget brug for e-resurser,
- og dog : Jeg ekspederede en pige, der læste noge finans ..et eller andet. Hun skulle bruge prisudviklingen for råolie måned for måned i 2007
Jeg kunne ikke komme i tanker om en resurse, der var oplagt at bruge. Prøvede Danmarks Statistik uden resultat, googlede mig frem til en brancheside, der havde nogle grafer, der kunne bruges, men kunne jeg have gjort noget mere professionelt?
2 piger fra noget landbrugsuddannelse skulle have noget om økologisk planteavl - havde brugt 1½time på nettet, uden at finde noget brugbart. De ville altså have en BOG, uanset at jeg spagfærdigt prøvede at foreslå, at der kunne være noget på nettet, de ikke havde fundet

Hilsen
Birthe

tirsdag den 29. januar 2008

Logbog Mandag d. 28.1 kl 15-19

En stille aften.
1) Prøvede sammen med Birthe at finde en artikel fra Berlingeren i Infomedia, som Birthe tidligere havde søgt forgæves. Konklusion: Den var der ikke og skulle findes via mikrofilm.
2) En låner kunne når hun kom fra bibliotek.dk ikke finde ud af hvordan hun fysisk kunne finde vores tidsskrifter. Demonstrerede hele turen og forklarede skærmbilleder.
3) En låner skulle have en reparationsbog til en bestemt Kia-model, som ikke findes på nogle danske biblioteker. En googlesøgning henviste til nogle pdf-filer, som låneren ville gå hjem og kigge på. Haynes' hjemmeside kunne selvfølgelig også være brugt, men ville ikke umiddelbart havde givet låneren noget i hånden.

Hilsen Bente C.

torsdag den 24. januar 2008

Så er bloggen klar

Så er ordet alles.
Send dit indlæg om vagtens oplevelser til Lars eller Charlotte, så lægger vi det på. Alle er meget velkomne til at komme med indfald og udfald, associationer og gode ideer eller blot et aha! nå sådan!