onsdag den 30. januar 2008

Logbog Onsdag d. 30.1. - vagt kl. 12-15

Det begyndte stille og roligt og meget lidt e-agtigt med at jeg blev nød til at spørge Bente C om den korrekte udtale på "Coelho".
Jeg benyttede efterfølgende krak.dk til at hjælp en ældre dame med finde ud af om en person stadig boede på samme adresse plus et eventuelt telefonnummer. Personens adresse blev verificeret, men jeg er selv stadig lidt usikker på hvor godt opdateret Kraks personfinder egentlig er.
Tre unge piger skulle bruger information om jordskælv til en orientering-opgave. Det præcise mål var de ret usikre på, så jeg gav den en specifik placering på en bog (der var ikke mange hjemme) og nævnte for dem at børnebiblioteket også lå inde med et par bøger om emnet. Samtidigt fortalte jeg dem om Faktalink og de lod til at tage det som et godt alternativ de ville kigge mere på. Jeg var tæt på at glemme at nævne fjernadgangen til den, men Bente C var opmærksom.
Jeg så ikke mere til dem, så enter vandrer de stadig fortabt rundt mellem hylderne eller også fandt de noget de kunne bruge.
I min time blandt skønlitteraturen fik jeg igen brug for en e-resurse: litteratursiden.dk.
En bruger ledte efter en bestemt bogserie der mindede om Hulebjørnens Klan, så jeg hev fat i "Noget der ligner..." (jeg har aldrig selv læst Hulebjørnens Klan, eller noget jeg tror ligner (jeg har dog set filmen engang i dansk da jeg gik i 5. klasse tror jeg).
Om det var den rigtige serie vi fandt frem til ved jeg ikke, men brugeren fandt noget hun lod til at synes var spændende (Mary Macky), så der var tilfredshed at spore.
/Lars SN

Logbog Tirsdag d.29.1. - vagt kl.15-19

På min aftenvagt d. 29.1. var der absolut ingen lånerhenvendelser, som gav anledning til at berskæftige sig med e-resurser. Susanne, som også var på vagt, spugte om I havde lagt informationsfilm på BibStream.
Venlig hilsen Vibeke Hove Hansen

Logbog Tirsdag d.29.1. - vagt kl.12-15

En stille vagt, hvor der ikke var meget brug for e-resurser,
- og dog : Jeg ekspederede en pige, der læste noge finans ..et eller andet. Hun skulle bruge prisudviklingen for råolie måned for måned i 2007
Jeg kunne ikke komme i tanker om en resurse, der var oplagt at bruge. Prøvede Danmarks Statistik uden resultat, googlede mig frem til en brancheside, der havde nogle grafer, der kunne bruges, men kunne jeg have gjort noget mere professionelt?
2 piger fra noget landbrugsuddannelse skulle have noget om økologisk planteavl - havde brugt 1½time på nettet, uden at finde noget brugbart. De ville altså have en BOG, uanset at jeg spagfærdigt prøvede at foreslå, at der kunne være noget på nettet, de ikke havde fundet

Hilsen
Birthe

tirsdag den 29. januar 2008

Logbog Mandag d. 28.1 kl 15-19

En stille aften.
1) Prøvede sammen med Birthe at finde en artikel fra Berlingeren i Infomedia, som Birthe tidligere havde søgt forgæves. Konklusion: Den var der ikke og skulle findes via mikrofilm.
2) En låner kunne når hun kom fra bibliotek.dk ikke finde ud af hvordan hun fysisk kunne finde vores tidsskrifter. Demonstrerede hele turen og forklarede skærmbilleder.
3) En låner skulle have en reparationsbog til en bestemt Kia-model, som ikke findes på nogle danske biblioteker. En googlesøgning henviste til nogle pdf-filer, som låneren ville gå hjem og kigge på. Haynes' hjemmeside kunne selvfølgelig også være brugt, men ville ikke umiddelbart havde givet låneren noget i hånden.

Hilsen Bente C.

torsdag den 24. januar 2008

Så er bloggen klar

Så er ordet alles.
Send dit indlæg om vagtens oplevelser til Lars eller Charlotte, så lægger vi det på. Alle er meget velkomne til at komme med indfald og udfald, associationer og gode ideer eller blot et aha! nå sådan!